Rolf, Vilhelm, Matilda og Pegasus

Vi skippede den foreslåede rute fra Bayeux ud til flere invasionsstrandene. Gårsdagens oplevelser dækkede fuldt ud vores behov for krigsturisme. 

Vi forlod Bayeux i tæt morgentåge, medens markedsboderne var ved at blive sat op. Vi fik en hyggelig ostesnak og smagsprøver hos ostemanden på billedet. Normandiet har mange fremragende oste. Med ostesmag i ganen pedallerede vi hen ad små biveje mod departementets hovedstad: Caen.

Tågedråberne fremhævede de tusinder af edderkoppespind overalt i hegn og planter. 

Langs vejene var de nydeligste ældgamle romanske kirker som denne fra 1090 i landsbyen Rucqueville.

I Caen stod den på den kirkekigning i den helt store stil. Vi talte 13 kirker i byen, men besøgte dog kun et fåtal. Hovedattraktionen er katedralen fra 1059 (på billedet over denne tekst). Her ligger resterne af Vilhelm Erobreren begravet. Til venstre i billedet er det meget store munkekloster Abbaye aux Hommes fra 1077.

St. Etienne katedralen er meget STOR, og i koret længst mod øst ligger Vilhelm.

Der er kun én lårknogle tilbage af ham, men den er til gengæld stedt til hvile på smukkeste vis. Teksten på gravpladen er på latin, men lyder i egen dansk oversættelse således: Her ligger den uovervindelige Vilhelm Erobreren, hertug af Normandiet og konge af England. Han grundlagde denne kirke og døde i året 1087.

Lige uden for katedralen støder man på en endnu fjernere fortid: Rollo, Normandiets første hertug (911-927). Han var faktisk en dansk viking og hed Rolf. Han kom til denne egn på plyndringstogt, men blev så glad for regionen, at han lod sig døbe og derefter bestyrede Normandiet gennem 16 år med hård men retfærdig hånd (forlyder det fra kilderne). Rolf slog sig ned i Caen og gjorde den til hovedstad i Basse Normandie, – og det er den stadigvæk. På hans tid brugte man næppe hundeposer i Caen, men tiderne skifter jo.

Rolf og de andre vikinger må have spredt deres gener. 

Her er en moderne Caen-viking.

Caen blev intenst bombet under 2. Verdenskrig, og enkelte af byens kirker står tilbage som ruiner og mindesmærker for den seneste krigs rædsler.

På toppen af byen ligger en mægtig og tykmuret borg, som Vilhelm lod bygge i 1060. Dens omfang er stadigvæk imponerende.

Ikke langt fra Vilhelms borg ligger den kirke og det nonnekloster Abbaye aux Dames, som hans hustru, Matilda, lod opføre i 1066. Vilhelm og Matilda var fætter-kusine, og Paven ville ikke anerkende ægteskabet, med mindre ægteparret byggede henholdsvis et munkekloster og et nonnekloster med tilhørende kirker og overdrog dem til den almægtige Pave. Det skete, – og  voilá: Vilhelm og Matilda fik syndsforladelse.

Vi sluttede dagens 45 km med at ankomme til Hôtel la Glycine i landsbyen Bénouville ved floden Orne. Vi er nu blot få hundrede meter fra den bro, der er blevet kendt som Pegasus Bridge. Navnet Pegasus skyldes den flyvende hest på skulderemblemet, som denne specielle britiske enhed bar. Kort efter midnat den 6. juni, dvs som D-Dagens allerførste aktiviteter, gennemførte britiske soldater i svævefly et overrumplende angreb: fem svævefly landede få meter fra broen, og Pegasus-soldaterne overraskede fuldstændigt de tyske vagtposter på broen. Broen var essentiel for de allierede at have kontrol over for at forhindre, at de slagkraftige tyske Panzer-enheder kunne komme frem til invasionsstranden Sword.

Omaha & Gold

Vi cyklede gennem det meget smukke og varierede landskab fra Bayeux ud til Atlanterhavskysten.

Ved Sainte-Honorine-des-Pertes stødte vi på resterne af en lille kirke fra det 13. århundrede. Smukkere kan man næsten ikke forestille sig en ruin, – og med havet i baggrunden. Alt åndede fred og ro; det var nærmest som et nationalromantisk maleri.

Den nære fortid var i tankerne, da vi ankom til Omaha Beach, hvor amerikanske tropper gik i land på D-Dagen. Strandene langs denne del af Normandiet er stadigvæk præget af de allieredes invasion den 6. juni 1944. 

Der er mindesmærker, info-tavler, museer,  kirkegårde og souvenirbutikker – samt en invasion af turister i biler og busser med eller uden guides. 

D-Dagen er BIG business i de små byer langs kysten.

Den amerikanske kirkegård ved Colleville-sur-Mer rummer ca. 9000 grave; den er ekstremt velholdt og velsoigneret.

Huset ca. 1 km fra Omaha Beach står der endnu, og det prydes nu af en stor udgave af et foto fra 7. juni 1944, hvor US soldater marcherer forbi, og husets daværende indbyggere hilser taknemlig på befrierne.

Frokosten blev indtaget på molen ved havnebyen Port-en-Bessin, der ligger på Gold Beach, hvor britiske tropper gjorde landgang.

Tidevandsforskellen er markant, dvs. lidt over 10 m. Vandet var på vej ud, medens vi spiste.

På Gold-kysten ved det lille fiskerleje Arromanches-les-Bains etablerede de allierede tropper en kunstig havn til modtagning og ilandsættelse af de næsten utallige tropper, køretøjer, proviantmængder, brændstof osv osv, der var nødvendig for at støtte og forstærke D-Dagens indledende aktiviteter.

Nogle af havneelementerne (kodenavn: Mulberries) ligger der endnu ud for stranden.

Efter 62 oplevelsesrige og meget solrige kilometre nåede vi tilbage til Bayeux, der blandt meget andet er venskabsby med Viborg.

– – o 0 o – –

Gamle nyheder på tapetet

Dagens absolutte højdepunkt var den 71m lange og håndbaldyrede tegneserie, som snart kan fejre sit 950 års jubilæum.

 Bayeux broderiet er så fyldt med underfundige

 detaljer og muntre kommentarer i figurernes udformning,

 at det er en kontinuerlig nydelse at kigge sig igennem

de 58 scener, der fremstiller forspillet til Vilhelm Erobrerens felttog i 1066 og slaget i Hastings, hvor den angelsaksiske konge, Harold Godwinson (Vilhelms fætter), blev dræbt.

"Fri-os-for-de-vilde-normanner" bønnen hjalp altså ikke.

Jeg kan her afsløre, at min tip26-oldefar i min mors anelinje var Toste Godwinson, der var lillebror til Bayeux-tæppets Harold. Vilhelm slog Toste ihjel i slaget ved Stamford Bridge blot 3 uger før Harold selv mødte sit Waterloo i Hastings den 14. oktober 1066.

Ellers bød denne solrige sensommerdag på Bayeux katedralen, der har samme alder som tæppet

og et ret enkelt men smukt interiør.

Dagens sidste seværdighed var af en helt anden slags:

 Bayeux's museum for D-Dagen og kampen om Normandiet. En reel og god fremstilling af de voldsomme begivenheder og følgerne af krigen i denne region.

Efter museet gik vi over i den nærliggende krigskirkegård, hovedsageligt med faldne fra det britiske imperium. Her er ca. 3800 grave. I alt er ca 140.000 soldater, som mistede livet under Anden Verdenskrig i Normandiet, begravet i denne region.

Tid til eftertanke og refleksion !

Normandie en vélo

Vi er i Normandiet, og den kommende uges tid vil vi cykle ad regionens små og store veje for at udforske denne landlige og charmerende del af Frankrig. Vi ankom til Bayeux i aftes og er nu klar til at gå ombord i Vilhelm Erobreren, æbleplantagerne, ciderbryggerierne, katedralerne, strandene, invasionerne, gastronomien – og alle de andre fantastiske oplevelser, der venter os. ... Stay tuned!