Vi skippede den foreslåede rute fra Bayeux ud til flere invasionsstrandene. Gårsdagens oplevelser dækkede fuldt ud vores behov for krigsturisme.
Vi forlod Bayeux i tæt morgentåge, medens markedsboderne var ved at blive sat op. Vi fik en hyggelig ostesnak og smagsprøver hos ostemanden på billedet. Normandiet har mange fremragende oste. Med ostesmag i ganen pedallerede vi hen ad små biveje mod departementets hovedstad: Caen.
Tågedråberne fremhævede de tusinder af edderkoppespind overalt i hegn og planter.
Langs vejene var de nydeligste ældgamle romanske kirker som denne fra 1090 i landsbyen Rucqueville.
I Caen stod den på den kirkekigning i den helt store stil. Vi talte 13 kirker i byen, men besøgte dog kun et fåtal. Hovedattraktionen er katedralen fra 1059 (på billedet over denne tekst). Her ligger resterne af Vilhelm Erobreren begravet. Til venstre i billedet er det meget store munkekloster Abbaye aux Hommes fra 1077.
St. Etienne katedralen er meget STOR, og i koret længst mod øst ligger Vilhelm.
Der er kun én lårknogle tilbage af ham, men den er til gengæld stedt til hvile på smukkeste vis. Teksten på gravpladen er på latin, men lyder i egen dansk oversættelse således: Her ligger den uovervindelige Vilhelm Erobreren, hertug af Normandiet og konge af England. Han grundlagde denne kirke og døde i året 1087.
Lige uden for katedralen støder man på en endnu fjernere fortid: Rollo, Normandiets første hertug (911-927). Han var faktisk en dansk viking og hed Rolf. Han kom til denne egn på plyndringstogt, men blev så glad for regionen, at han lod sig døbe og derefter bestyrede Normandiet gennem 16 år med hård men retfærdig hånd (forlyder det fra kilderne). Rolf slog sig ned i Caen og gjorde den til hovedstad i Basse Normandie, – og det er den stadigvæk. På hans tid brugte man næppe hundeposer i Caen, men tiderne skifter jo.
Rolf og de andre vikinger må have spredt deres gener.
Her er en moderne Caen-viking.
Caen blev intenst bombet under 2. Verdenskrig, og enkelte af byens kirker står tilbage som ruiner og mindesmærker for den seneste krigs rædsler.
På toppen af byen ligger en mægtig og tykmuret borg, som Vilhelm lod bygge i 1060. Dens omfang er stadigvæk imponerende.
Ikke langt fra Vilhelms borg ligger den kirke og det nonnekloster Abbaye aux Dames, som hans hustru, Matilda, lod opføre i 1066. Vilhelm og Matilda var fætter-kusine, og Paven ville ikke anerkende ægteskabet, med mindre ægteparret byggede henholdsvis et munkekloster og et nonnekloster med tilhørende kirker og overdrog dem til den almægtige Pave. Det skete, – og voilá: Vilhelm og Matilda fik syndsforladelse.
Vi sluttede dagens 45 km med at ankomme til Hôtel la Glycine i landsbyen Bénouville ved floden Orne. Vi er nu blot få hundrede meter fra den bro, der er blevet kendt som Pegasus Bridge. Navnet Pegasus skyldes den flyvende hest på skulderemblemet, som denne specielle britiske enhed bar. Kort efter midnat den 6. juni, dvs som D-Dagens allerførste aktiviteter, gennemførte britiske soldater i svævefly et overrumplende angreb: fem svævefly landede få meter fra broen, og Pegasus-soldaterne overraskede fuldstændigt de tyske vagtposter på broen. Broen var essentiel for de allierede at have kontrol over for at forhindre, at de slagkraftige tyske Panzer-enheder kunne komme frem til invasionsstranden Sword.
