Vi cyklede gennem det meget smukke og varierede landskab fra Bayeux ud til Atlanterhavskysten.
Ved Sainte-Honorine-des-Pertes stødte vi på resterne af en lille kirke fra det 13. århundrede. Smukkere kan man næsten ikke forestille sig en ruin, – og med havet i baggrunden. Alt åndede fred og ro; det var nærmest som et nationalromantisk maleri.
Den nære fortid var i tankerne, da vi ankom til Omaha Beach, hvor amerikanske tropper gik i land på D-Dagen. Strandene langs denne del af Normandiet er stadigvæk præget af de allieredes invasion den 6. juni 1944.
Der er mindesmærker, info-tavler, museer, kirkegårde og souvenirbutikker – samt en invasion af turister i biler og busser med eller uden guides.
D-Dagen er BIG business i de små byer langs kysten.
Den amerikanske kirkegård ved Colleville-sur-Mer rummer ca. 9000 grave; den er ekstremt velholdt og velsoigneret.
Huset ca. 1 km fra Omaha Beach står der endnu, og det prydes nu af en stor udgave af et foto fra 7. juni 1944, hvor US soldater marcherer forbi, og husets daværende indbyggere hilser taknemlig på befrierne.
Frokosten blev indtaget på molen ved havnebyen Port-en-Bessin, der ligger på Gold Beach, hvor britiske tropper gjorde landgang.
Tidevandsforskellen er markant, dvs. lidt over 10 m. Vandet var på vej ud, medens vi spiste.
På Gold-kysten ved det lille fiskerleje Arromanches-les-Bains etablerede de allierede tropper en kunstig havn til modtagning og ilandsættelse af de næsten utallige tropper, køretøjer, proviantmængder, brændstof osv osv, der var nødvendig for at støtte og forstærke D-Dagens indledende aktiviteter.
Nogle af havneelementerne (kodenavn: Mulberries) ligger der endnu ud for stranden.
Efter 62 oplevelsesrige og meget solrige kilometre nåede vi tilbage til Bayeux, der blandt meget andet er venskabsby med Viborg.
– – o 0 o – –
