Støvregn stort set hele dagen, men egentlig godt fotovejr.
Har været på gåben rundt i det indre Rouen fra kl 10 i formiddags.
Byen er fyldt med imponerende kirker, hvoraf de fleste er smukke eksempler på gotisk byggekunst.
Cathédrale primatiale Notre-Dame de l'Assomption de
Rouen – i daglig omtale blot: Rouen-katedralen. Den er en fascinerende bygning på alle måder, og umulig at indfange helt med kamera.
I aftes kl 21:30 overværede vi et fantastisk lysshow projiceret på katedralens front.
Showet var hovedsageligt om kirkens og byens historiske begivenheder,
men Claude Monet fik også lige lidt plads, da han ved sine 13 malerier af fronten i al slags vejr og lys har gjort kirken verdensberømt, i hvert fald hos impressionist-afficinados.
Idag gik vi så indenfor i katedralen.
Der er tale om STORE dimensioner på alle måder.
Den første kirke på stedet blev bygget i 300-tallet, men de fleste af de nuværende, synlige dele af katedralen stammer fra 1030'erne og de følgende 100 år.
Her ligger Richard Løvehjertes hjerte begravet. Løvehjerte døde den 6. april 1199 i et slag i Aquitanien (nu departementet Limousin).
Her hviler de jordiske rester af vikingehøvdingen Rolf, som blev døbt Robert, blev Normandiets første hertug og døde i Rouen i 933.
Her en lille afsløring: Min tip27-oldefar (i mors linje) var den norske Olav Haraldsson, der i 1010'erne hærgede og plyndrede i vest-Frankrig. Olav og hans håndgangne mænd lå i vinterlejr 1013-1014 hos hertug Richard II i Rouen, hvor Olav faktisk blev døbt og salvet af den lokale ærkebiskop. – Så derefter blev han nok et bedre menneske... Bemeldte hertug Richard II var Vilhelm Erobrerens tipoldefar.
Således opmuntret af historiens vingesus begav vi os hen til Musée des Beaux Arts, hvor der er en meget stor samling af impressionistiske malerier (kun overgået af Musée d'Orsay i Paris).
Albert Lebourg, ca. 1900: Petite brumes sur la Seine à le Bouille.
Lige dér sad vi i går og spiste frokost !
Naturligvis kan vi helt undgå Jeanne d'Arc. Det var i Rouen, at englænderne (under 100-års-krigen) holdt hende fanget, dømte hende og derefter fik hende brændt på bålet på byens torv den 30. maj 1431.
På dette torv står nu en moderne kirke dedikeret til hende, Frankrigs store nationale martyr.
Vi spadserede hen under Le Gros Horloge, der stadigvæk fungerer trods urværkets meget høje alder. Siden 1389 har det store ur vist Rouens indbyggere, hvad klokken er slået.
– Og så lige til sidst et par lokale Rouen-lækkerier:
Caramels og Loukoums.
Yum-Yum!
