06/09/2016

Au revoir

I aftes sneg jeg mig hen til katedralen for et sidste farvel til denne skønne bygning.

Desværre tager nogle store træer udsigten fra stedet, hvor Monet havde sit staffeli stående, da han malede kirkens front.
Her er vores lille baggårdshotel med lys i vores to værelser.
Inden vi tager toget mod Paris, kan vi lige nå at besøge
Église-de-Saint-Ouen.
SE MERE OG LÆS MEGET MERE I FOTOMAPPEN
NORMANDIE.
Vi ses!

05/09/2016

Rouen

Støvregn stort set hele dagen, men egentlig godt fotovejr.
Har været på gåben rundt i det indre Rouen fra kl 10 i formiddags.
Byen er fyldt med imponerende kirker, hvoraf de fleste er smukke eksempler på gotisk byggekunst.
Cathédrale primatiale Notre-Dame de l'Assomption de Rouen – i daglig omtale blot: Rouen-katedralen. Den er en fascinerende bygning på alle måder, og umulig at indfange helt med kamera.
 I aftes kl 21:30 overværede vi et fantastisk lysshow projiceret på katedralens front. 
 Showet var hovedsageligt om kirkens og byens historiske begivenheder,
 men Claude Monet fik også lige lidt plads, da han ved sine 13 malerier af fronten i al slags vejr og lys har gjort kirken verdensberømt, i hvert fald hos impressionist-afficinados.
Idag gik vi så indenfor i katedralen.
 Der er tale om STORE dimensioner på alle måder.
Den første kirke på stedet blev bygget i 300-tallet, men de fleste af de nuværende, synlige dele af katedralen stammer fra 1030'erne og de følgende 100 år.
Her ligger Richard Løvehjertes hjerte begravet. Løvehjerte døde den 6. april 1199 i et slag i Aquitanien (nu departementet Limousin).
Her hviler de jordiske rester af vikingehøvdingen Rolf, som blev døbt Robert, blev Normandiets første hertug og døde i Rouen i 933. 
Her en lille afsløring: Min tip27-oldefar (i mors linje) var den norske Olav Haraldsson, der i 1010'erne hærgede og plyndrede i vest-Frankrig. Olav og hans håndgangne mænd lå i vinterlejr 1013-1014 hos hertug Richard II i Rouen, hvor Olav faktisk blev døbt og salvet af den lokale ærkebiskop. – Så derefter blev han nok et bedre menneske... Bemeldte hertug Richard II var Vilhelm Erobrerens tipoldefar.

 Således opmuntret af historiens vingesus begav vi os hen til Musée des Beaux Arts, hvor der er en meget stor samling af impressionistiske malerier (kun overgået af Musée d'Orsay i Paris).
Albert Lebourg, ca. 1900: Petite brumes sur la Seine à le Bouille.
Lige dér sad vi i går og spiste frokost !
Naturligvis kan vi helt undgå Jeanne d'Arc. Det var i Rouen, at englænderne (under 100-års-krigen) holdt hende fanget, dømte hende og derefter fik hende brændt på bålet på byens torv den 30. maj 1431.
På dette torv står nu en moderne kirke dedikeret til hende, Frankrigs store nationale martyr.
Vi spadserede hen under Le Gros Horloge, der stadigvæk fungerer trods urværkets meget høje alder. Siden 1389 har det store ur vist Rouens indbyggere, hvad klokken er slået.
– Og så lige til sidst et par lokale Rouen-lækkerier:
Caramels og Loukoums.
Yum-Yum!

04/09/2016

En route til Rouen

Sidste cykeldag på denne Tour de Normandie bragte omsider regn og blæst og lidt kølige temperaturer. Vi tog dét med – og blev drivvåde, men vi havde rygvind, så det var OK.
Kortene blev våde og notaterne ligeså, men vi fandt vej frem til Seinens venstre bred ved Bouille.
Undervejs var der bakker, lange bakker og for det meste opad opad.
Højt oppe på en fremspringende kalkklippe med udsigt over Seinen byggede ridderen Robert le Diable omkring år 1200 denne borg.
Ved flodbredden neden for borgen holdt vi en meget velfortjent frokostpause med baguette, tomates cerise, banans og avocats + postevand.
Bagefter tog vi med en lille gratis pendulfærge over på højre side af Seinen (rive droite) og tog hul på den sidste etape.
Midt i en ørkesløs strækning med havneindustri af værste slags dukkede en lille kulturel oase op: De sidste rester af den store franske forfatter Gustave Flaubert's hjem, nu indrettet som en mindestue. Pavillon Flaubert begyndte sin åbningstid, lige netop som vi passerede, så vi besøgte stedet og kiggede på diverse memorabilia og hilste på lidt af manuskriptet til hans mest berømte roman Madame Bovary.
Endnu en tidslomme faldt vi ned i, da vi kom til byens nyeste attraktion: Panorama.
Her i "tårnet" er man i en fantastisk 3-D fremstilling af byen Rouen 29. maj 1431, med huse, mennesker, kirker, lyde og lys. Ganske overbevisende. Dagen er valgt, forbi det var den dag, hvor Jeanne d'Arc fik sin dom af byens gejstlige domstol, og dagens efter blev hun brændt levende på et bål på byens store torv.
Her er hun så, den unge Jeanne, i hvid kjortel på hestevognen. Hun er på vej hen for at få sin uundgåelige dødsdom.
Panoramaet er fyldt med utallige detaljer.
Man er ligesom helt omgivet af en enorm Find-Holger-tegning.
Endelig, dvs efter 64 kilometers cykelridning, nåede vi frem til det indre Rouen og vores lille baggårdshotel (med to **) Le Vieux Carré, hvor vi fik et dejligt varmt bad og nu er ved at gøre klar til at se den berømte katedral udefra i aften – og så få noget godt i maven.
Stay tuned for Monet moments!

03/09/2016

Mod syd til Brionne

Lørdagen begyndte kl 06, da boderne på kirketorvet blev sat op og snart blev fyldt med lækre produkter fra Honfleur's opland. 
Vi indkøbte diverse til vores frokost, og trillede så ud af Honfleur med vinden i ryggen og solen i ansigtet. Endnu er superfin dag med solskin og 22-25°C.
Dagens rute mod Brionne førte os ad ganske små biveje gennem et ualmindeligt smukt landskab.
En af Frankrigs største hængebroer er Pont de Normandie over Seinen lige øst for Honfleur
 Le paysage honfleurais.
 Et af de landlige herresæder godt skjult i en lille dal.
En cyklistselfie i vejspejlet.
Misteltenenes paradis.
Den ældgamle kulturarv fra vikingernes hærgen langs Seinen i 900-tallet lever endnu!
En fordums jernbane ved La Fontaine Noyer signalerer tabt tid og tabte muligheder.
À la recherche du train perdu . . .
Saint-Philbert-sur-Risle; endnu en lille provinslandsby, hvor kirken og borgmesterkontoret er naboer omkring Place de la République.
Eftermiddags"kaffen" (dvs chaussons-de-pommes og en flaske lokal cider) blev indtaget på kanten af floden Risle, – og det gjorde den.
Efter 55 km på cyklerne nåede vi frem til byen Brionne, hvor vi nu er installeret på Aubèrge le Vieux Donjon. Der er godt gang i den i bygningen, hvor der skal være bryllupsmiddag i aften. Det ser vi frem til med lidt blandede følelser.

02/09/2016

Honfleur

Vores nordligste destination i Normandiet på sydsiden af Seinen blev nået i dag ved frokosttid.
Vi fik en meget tidlig start fra Beuvron-en-Auge og rullede i morgendisen gennem det skønneste landskab præget af frugtplantager, køer, væddeløbsheste og skove. Kraftige bakker udfordrede benene, – især mine og især opad.
Den typiske Normandie-ko er osteleverandør par excellence og har tydelige sorte øjefelter, ligesom en slags ko-mascara.
Vi er i baglandet til Dauville, hvor der er livlig hestesport. Vi passerede mange marker med fuldblodsheste, og ét sted var travtrænerne i gang i sulky'en bag deres hestekræfter.
Honfleur er en smuk gammel søfartsby ved Seinens munding, men den er stærkt inficeret med turister! Vi forsøger imidlertid at få det bedste ud af det.
Vi bor i Hôtel Dauphin (bindingsværkhuset på billedet) lige ud til kirketorvet,
hvor Frankrigs eneste "stavkirke" ligger; klokketårnet står ved siden af og ser pænt ud..
I eftermiddag fik vi også tid til at besøge Eugene Boudin's kunstmuseum med en ret god udstilling om og med en masse impressionister (desværre med photo interdit).
Derefter en del "windowshopping", hvor vi bla. undrede os over sukker-coatede mågeæg.
Mange kunstnere har holdt til og holder til i byen pga et gunstigt lys (Skagen-effekten). Det kaster massevis af atelierer og gallerier af sig. Dette her kunne jeg ikke stå for:
Man må håbe, at manden er lalleglad for sit efternavn.