03/09/2016

Mod syd til Brionne

Lørdagen begyndte kl 06, da boderne på kirketorvet blev sat op og snart blev fyldt med lækre produkter fra Honfleur's opland. 
Vi indkøbte diverse til vores frokost, og trillede så ud af Honfleur med vinden i ryggen og solen i ansigtet. Endnu er superfin dag med solskin og 22-25°C.
Dagens rute mod Brionne førte os ad ganske små biveje gennem et ualmindeligt smukt landskab.
En af Frankrigs største hængebroer er Pont de Normandie over Seinen lige øst for Honfleur
 Le paysage honfleurais.
 Et af de landlige herresæder godt skjult i en lille dal.
En cyklistselfie i vejspejlet.
Misteltenenes paradis.
Den ældgamle kulturarv fra vikingernes hærgen langs Seinen i 900-tallet lever endnu!
En fordums jernbane ved La Fontaine Noyer signalerer tabt tid og tabte muligheder.
À la recherche du train perdu . . .
Saint-Philbert-sur-Risle; endnu en lille provinslandsby, hvor kirken og borgmesterkontoret er naboer omkring Place de la République.
Eftermiddags"kaffen" (dvs chaussons-de-pommes og en flaske lokal cider) blev indtaget på kanten af floden Risle, – og det gjorde den.
Efter 55 km på cyklerne nåede vi frem til byen Brionne, hvor vi nu er installeret på Aubèrge le Vieux Donjon. Der er godt gang i den i bygningen, hvor der skal være bryllupsmiddag i aften. Det ser vi frem til med lidt blandede følelser.