Kl 08:30 var vi klar til start fra Møllebakken i Bjert.
Vi cruisede østen om Skamlingsbanken på små biveje ned til Lillebælt ved Grønninghoved Strand.
Formiddagens tepause blev lagt i kanten af rørskoven ved nordsiden af Hejls Nor. Nogen havde sat en bænk op på det helt rigtige sted, så vi kunne sidde og nyde fiskehejre, rørhøg og rørsanger.
Hejlsminde er endnu én blandt mange småhavne langs med Lillebælt. Mange sommerhuse, stor campingsplads og en flotille af dyre lystbåde.
Hejls Nor og de omkringliggende rørskove og enge er først og fremmest et naturreservat, der er et vigtigt yngle- og rasteområde for vandfugle som svaner, gæs, skalleslugere, lappedykkere, ænder, rørhøge og havørne.
Næste stop blev Christiansfeld, en by med en særlig karakter. Grundlagt og bygget af medlemmerne i Brødremenigheden, som kom til Danmark fra Herrnhut i Sachsen på invitation i 1771 af J.F. Struensee. Herrnhutterne var kendt som meget dygtige, arbejdsomme og gudfrygtige håndværkere og handelsmænd, og den slags folk ville Struensee gerne have flere af i Danmark, hvor han dengang regerede enerådigt (på vegne af den sindsyge Kong Christian 7). De fik 10 års skattefrihed, statstilskud på 10% til alle bygninger, der blev opført i de 10 år, toldfrihed, egen domstol, ingen militærtjeneste, ingen tvungne laugsmedlemskaber og teologisk frihed inden for den danske statskirke.
1. april 1773 blev det første af mange huse opført i Brødremenighedens nye by. Alle bygninger blev grundmuret med gule Flensborg-mursten. Alt bygningshåndværk, inkl. alle de mange vinduesrammer af træ, var af spitze Qualität og holder den dag i dag.
Den gamle bykerne i Christiansfeld er fredet og smukt vedligeholdt.
Christiansfelds centrum er kirkepladsen med byens største hus: Kirkesalen.
Nøgternt og simpelt indrettet med rene linjer og uden udsmykning, som kunne aflede medlemmernes fokus fra Guds ord. Lysekronerne er ægte lysekroner, altså med stearinlys, og der er fint hvidt sand på gulvbrædderne.
Byens brødremenighed toppede i størrelse og aktivitet i 1806, hvor der var i alt 21 forskellige fag repræsenteret, bla. farveri, lysstøberi, sæbesyderi, kakkelovnsfabrik, cigar- og tobaksfabrik, klaverfabrik, hattemageri, rebslageri, margarinefabrik, apoteker, tårnurmageri, sølvsmedje, trykkeri, bogbinder og – ikke at forglemme – honningkagebageri.
Vi diverterede os med et par moderne varianter af den traditionelle honningkage ...
... og nød kager + kaffe udendørs trods det kølige vejr.
Vi slog også lige et sving forbi den særprægede kirkegård "Gudsageren", hvor alle gravsten fra 1773 til nu er ens og velbevarede.
Kvinderne ligger i den østlige halvdel og mændende i den vestlige.
Lige syd for honningkagebyen går Østersøruten durk gennem en gård,
... hvis ene længe er noget så specielt som Danmarks største og ældste bullade. Den blev bygget i 1668 med et fundament af kampesten og vægge af egestolper med brede planker (kaldet bulfjæle) imellem. Bulladen er altså et slags bindingsværkshus udelukkende bygget i træ uden brug af søm og skruer.
Vi gjorde et soigneringsstop ved Moltrup Kirke, som er Sønderjyllands højest beliggende.
Derefter gik det hastigt videre – i kuling fra vest – til Hatherslef (idag bedst kendt som Haderslev).
Smukke krogede brolagte gader med velplejede huse ...
... og ovenover det hele den prægtige Vor Frue kirke fra 1400-tallet. Den har siden Genforeningen været domkirke for Haderslev Stift.
Og à propos Genforeningen, så har boghandlervinduerne her i Sønderjylland altid en udstilling af bøger og kalendere osv, der fejrer 100-året for den begivenhed.
– o 0 o –
Vi er nu indenfor i varmen på Hotel Norden, der ligger lige ved nordbredden af Haderslev Dam, og her bliver vi, indtil vi i morgen formiddag rider videre på pedalhestene mod syd over Løjtland til Åbenrå.
