Medens vi denne smukke majmorgen ventede i Marstal havn på færgen, brugte vi lidt tid på Hans Krulls kunstværk til minde om de 84 marstalboere, som mistede livet under 2. verdenskrig. Marstal sogn blev det sogn i Danmark, som led det største tab.
Færgen kom – og gik igen med os ombord.
Det store hvide hus til højre var "Udsigten", hvor vi tilbragte en dejlig aften og nat.
Inden længe tonede Rudkøbing frem for østenden af Langelandsbroen.
Dagens ø nr. 2: Langeland. Rudkøbings bysbarn H.C. Ørsted tog imod på Apotekertorvet.
Vi trillede hen ad Ramsherred, en af Rudkøbings mange hyggelige gader ...
... og kørte tværs igennem Ørsted-parken, hvor de lokale grønfrø-hanner i dammen kvækkede på livet løs.
To ellert-limousiner dannede fortrop for os ud gennem Rudkøbings nordlige forstad.
Ude på landet var der så dejligt, den knæhøje persille stod i blomst, og svalerne kvidrede.
. . .
Nå, inden vi vidste af det, kørte vi ombord på færgen i Spodsbjerg og satte kursen over bæltestedet til Tårs på Lolland; dagens ø nr. 3.
Efter 15 kilometer på lande-, mark-, grus- og skovveje nåede vi Nakskov ...
... hvor vi købte mad til resten af dagen og i morgen.
Derefter endnu 15 km på en lækker, men øde grusvej på diget langs Nakskov Fjords sydside.
Ja, Lolland er flad som en flad pandekage !
Dagens etape sluttede på Langø (Dagens ø nr. 4), en idyllisk landsby med en lille aktiv havn længst mod vest på sydsiden af Nakskov Fjord. Langø var en ø, indtil diget i 1870 gjorde den landfast med Lolland.
Efter i alt 48 km har vi nu indlogeret os i Langø i en B&B, der også hedder "Udsigten". Det er huset til højre i billedet.
Og her er udsigten direkte fra det store gavlvindue i vores dejlige logi.
. . .
Vi fejrer på behørig vis denne sidste aften på vores cykel-odyssé under corona-pandamien. I morgen lægger vi ud på den sidste etape, der slutter efter 36 km på togstationen i Rødby Færgehavn.
