Vores sidste cykeldag begyndte kl 10 på Langø i det bedst mulige vejr.
Foran os havde vi 36 km grusvej på toppen af det syd-lollandske dige.
En del store vindmøller stod langs diget, blandt andet her ved Gottesgabe.
Vi var i lang tid de absolut eneste trafikanter på diget.
Her er vi så på en af de meget sjældne selfies.
Det er Lasse og Karens digesommerhus i baggrunden.
Efter to timers cykling holdt vi en times frokost og afslapning, så vi kom lidt i skyggen for den brændende sol.
Det eneste sted, hvor vi skulle dele diget med biler, var ved Kramnitze. Stednavnet stammer fra venderne, som her havde en havn og en landsby for 900-1000 år siden.
5 km vest for Rødbyhavn passerede vi Lalandia (som er corona-lukket).
I det halvdøde og meget kedelige Rødbyhavn gjorde vi et pit stop midt på eftermiddagen ved Dagli'Brugsen ...
... og kørte derefter hen til Rødby Færge station, der ligner noget overgroet Tjernobyl-agtigt.
Det ligner en spøgelsesstation, og det viste sig da også, at vores planlagte tog, hvortil vi havde pladsbilletter, var blevt aflyst et par timer forinden. Alternativ service: Togbus; som ikke medtager cykler !! – Det var jo grus i vores ellers velsmurte maskine.
Efter forhandling med den pragmatiske og venlige togbussemand puttede vi vores cykler og baggage ind i bussens underetage og blev kørt til Nykøbing Falster. Her kom vi og vores habengut endelig på skinner, og efter 3.5 times rejse med DSB kunne vi endelig svinge ind på matriklen i Bagsværd, – efter 581 km på Østersøruten.
